Betaling

På tandlægeklinikken kan der betales med Dankort, kontanter og MobilePay. Vi får ofte spørgsmål omkring mulighed for betaling med kreditkort, men da det medfører et ekstra gebyr på op til 5% til kortudsteder, ville vi blive nødt til at lægge det oveni vores afregning som en omkostning. Vi mener derfor det er mest rimeligt, at de personer der betaler med Dankort eller kontanter ikke indirekte skulle dække en del af disse omkostninger. Der kan derfor ikke benyttes kreditkort.

 Bemærk endvidere, at der efter hver endt behandling skal afregnes – medmindre der er truffet speciel aftale med tandlægen. Aftalerne laves inden behandling påbegyndes. Ved større og længerevarende behandlinger, kan der også forekomme ønske om aconto betaling fra klinikkens side eller afdrags ordninger fra patients side. Sådanne specielle forhold, aftales også inden behandling påbegyndes. Vi har valgt ikke at have nogen samarbejdsaftaler med hverken banker, kredit- eller finanseringsinstitutter omkring lånefinansering af behandlinger. Vi mener den uafhængighed tjener dig som patient bedst. Har du yderligere spørgsmål omkring afregning, priser og betaling, kontakt os endelig på tlf. 70 24 80 20 eller på mail info@byensklinik.dk