Implantater

Et tandimplantat er en kunstig rod af titanium, som har den egenskab, at det i knoglevæv er i stand til at indgå en fysisk-kemisk forbindelse med det levende knoglevæv og derved låses fast. Denne proces kaldes for osseointegration. Implantatet indsættes i kæbeknoglen, hvor naturlige tænder mangler.

Oven på implantater kan man anbringe enkelttands-kroner, broer eller proteser, alt afhængig af hvor mange tænder der savnes, og økonomiske hensyn.

Fordele:

Implantater med kroner eller broer føles og ser helt naturlige ud.

Tandimplantater holder på kæbeknoglen, der ellers resorberes med tiden pga. den manglende tandrod. Implantattænder sidder urokkeligt fast, og man skåner evt. intakte nabotænder ved at undgå at skulle slibe på dem.

Billeder/illustrationer:  Nobel Biocare